BAGHALI GHATOGH RAGOUT MED HVIDE BØNNER, ÆG OG DILD

BAGHALI GHATOGH RAGOUT MED HVIDE BØNNER, ÆG OG DILD

Dild er en vigtig ingrediens i denne bønnebaserede ret, som stammer fra det nordlige Iran 

Ingredienser

200 g tørrede hestebønner/favabønner, udblødte og pillede
2 fed hvidløg, pillede og finthakkede
0.5 løg, pillet og finthakket
0.5 dl finthakket dild
0.5 tsk. gurkemeje
2 store æg, gerne økologiske
olivenolie
salt og peber

Tilberedning

  • Sauter løg og hvidløg i olivenolie, til de er bløde, men ikke har taget farve. 
  • Tilsæt dild, gurkemeje og bønner. Krydr med salt og peber.
  • Hæld vand på, så det dækker. Lad det simre i ca. 45 minutter, eller til bønnerne er møre.
  • Nogle minutter inden servering slås æggene ud i bønneragouten. Lad dem simre med i ca. 4 minutter.