BLOMMEBAGT SIDE AF RAPSGRIS MED GRUYÈRE-OST OG SYLTET RØD ENDIVIE

Image Title

Hvis du er træt af den sædvanlige julegris.

Ingredienser

400 g side af rapsgris uden svær
3 tørrede blommer
0.5 spsk. hvidvinseddike
0.5 spsk. honning
1 spsk. vand
salt og peber

GRUYÈRE-MAYONNAISE

0.5 dl mayonnaise
½ dl revet, lagret gruyère-ost

SYLTET RØD ENDIVIE

1 røde endivie-salathoveder
0.5 spsk. hvidvinseddike
1 spsk. sukker
1.5 spsk. vand
0.5 kvist estragon

BLOMMESAUCE

1½ dl rødvinssauce
½ dl blommesauce (kan købes i asiatiske butikker)
0.5 stykke ingefær, skrællet og på størrelse med en sukkerknald

Tilberedning

  • Kom de tørrede blommer, vineddike, honning og vand i en blender, og blend til en jævn konsistens.
  • Kom grisesiden i et ovnfast fad, og krydr begge sider med salt og peber. Sværsiden (hvor sværen har været) skal vende opad.
  • Pensl blommemarinaden på sværsiden, og sæt grisen i ovnen ved 130 grader i ca. 3 timer. Dette kan med fordel gøres dagen før. Kødet er færdig, når du stikker i det med en lille kniv, og det føles som en gennemkogt kartoffel. Lad retten køle af.
  • Blend mayonnaise og gruyère-ost til en jævn konsistens. Hæld massen i en sprøjtepose.
  • Skær roden af endivie-hovederne, og pluk bladene, ét ad gangen. Hæld vineddike, sukker, vand og estragon i en gryde, og giv det et opkog. Lad retten køle af.
  • Hæld lagen hen over endiviebladene, og krydr med salt og peber.
  • Giv rødvinssky, blommesauce og ingefær et opkog. Lad det stå og trække 10 minutter. Si ingefæren fra.
  • Skær kødet i 4 lige store stykker, og varm det i ovnen ved 175 grader.
  • Varm blommesaucen, og anret det hele på varme tallerkener.