GULERODSBOLLER MED KOLDRØGET LAKS, AVOCADO OG FRISKOST
En mættende sandwich til påskeudflugten.
Ingredienser
2 gulerodsboller
6 tynde skiver koldrøget laks
0.5 moden avocado, udkernet og uden skræl
3 spsk. friskost
2 rødløg, pillede og delt på langs
1 spsk. hvidvinseddike
2 spsk. sukker
3 spsk. vand
grønt til garnering, f.eks. brøndkarse
peber
Tilberedning
- Kog vineddike, sukker og vand op i en lille kasserolle. Tilsæt de halve rødløg, når det koger. Tag kasserollen af varmen, og lad løgene køle af i lagen.
- Skær gulerodsbollerne over, og smør begge halvdele med friskost.
- Skær avocadoen i skiver, og fordel dem på den underste halvdel af bollerne.
- Læg laks og de syltede rødløg på. Afslut med brøndkarse og peber. Læg overdelen på, og server.