SALTIMBOCCA MED RAGOUT OG STORE, HVIDE BØNNER, FENNIKEL, PALMEKÅL OG BRUNET SALVIESMØR

Image Title

En rustik italiensk ret, der varmer i vintermørket.

Ingredienser

6 skiver kalveinderlår à ca. 60 g
3 skiver lufttørret skinke, f.eks. parmaskinke
6 salvieblade
2 palmekålsblade
50 g smør
2 salvieblade, skåret i strimler
smør til stegning
salt og peber

RAGOUT PÅ HVIDE BØNNER

0.5 dl store, hvide bønner, udblødt fra dagen før
0.5 løg, pillet og skåret i mindre stykker
2 dl grøntsagsbouillon
0.5 lille fennikel, skåret i mindre stykker
10 grønne bønner, blancheret i letsaltet vand
0.5 spsk. tomatpuré
1 timiankviste
salt og peber

Tilberedning

  • Kom de hvide bønner i en gryde sammen med løg, tomatpuré og timiankviste, og tilsæt grøntsagsbouillonen. Lad bønnerne simre, til de er møre. Tag dem op af bouillonen. Kom fennikel i, og kog den mør.
  • Hæld de hvide bønner tilbage i bouillonen sammen med de grønne bønner. Smag til med salt og peber. Sættes til side. Bred skiverne af kalveinderlår ud på et skærebræt. Læg en halv skive lufttørret skinke på hver skive kød. Kom 1 salvieblad på hver kødskive. Buk kødskiverne på midten, og steg dem gyldenbrune i smør. Krydr med salt og peber.
  • Brun smørret, og tilsæt strimlet salvie og palmekål. Varm bønneragouten. Anrettes på varme tallerkener.