STEGT HJERTESALAT MED GEDEOST, RISTEDE KERNER, SALTMANDLER OG HONNING

STEGT HJERTESALAT MED GEDEOST, RISTEDE KERNER, SALTMANDLER OG HONNING

Lun salat, som egner sig til en let frokost eller som tilbehør til middagen.  

Ingredienser

2 hoveder hjertesalat, halverede
75 g gedeost delt i mindre stykker
1 spsk. honning
1 spsk. ristede solsikkekerner
1 spsk. ristede græskarkerner
1 spsk. saltristede mandler, grovhakkede
olivenolie
sherryvineddike
rapsolie til stegning
salt og peber
valgfri urter til pynt

GEDEOSTYOGHURT

1 dl yoghurt
25 g gedeost
et par dråber citronsaft
0.5 tsk. honning

Tilberedning

  • Varm en pande godt op.   
  • Pensl snitfladen på hjertesalaten med rapsolie, og læg halvdelene med snitfladen nedad på den hede stegepande. Lad dem få farve et minuts tid. Tag salaten af panden, og læg den på et fad.   
  • Dryp olivenolie over, og stænk med lidt vineddike. Krydr med salt og peber.   
  • Bland yoghurt, gedeost, citron og honning til en ensartet konsistens. Fordel gedeost, kerner og mandler over salaten. Fordel honning og gedeostyoghurt-blandingen øverst. Pynt med urter.