Image Title
Det er umagen værd at lave sin egen pasta. Resultatet bliver et cremet og smagfuldt måltid.
Ingredienser
4 grønne asparges, skåret i mindre stykker
100 g blandede svampe, skåret i mindre stykker
0.5 fed hvidløg, finhakket
0.5 bananskalotteløg, finhakket
0.5 stykke pecorino til at rive
smør til stegning af svampe
olivenolie til stegning af asparges
salt og peber
TORTELLINI
200 g durumhvedemel
120 g æg, ca. 4 stk.
0.5 dl ricotta
0.5 dl stegte, finhakkede svampe
0.5 spsk. finskåret persille
½ dl revet pecorino
37.5 g blødt smør
salt og peber
Tilberedning
- Hæld melet ud i en bunke på køkkenbordet. Lav en stor udhuling i midten. Slå æggene ud. Pisk æggene sammen med en gaffel, og rør dem sammen med melet lidt ad gangen.
- Ælt til en smidig dej i ca. 7 minutter. Del dejen i to stykker, og dæk med plastfolie. Lad den hvile på køl i cirka 1 time.
- Rul dejen ud i en pastamaskine. Den må ikke være for tynd, så revner den. Rul ud på 7, hvis skalaen på pastamaskinen er 1-10. Udstans 16 runde stykker på ca. 10 cm i diameter.
- Bland ricotta, stegte, finhakkede svampe, skåret persille og revet pecorino. Smag til med salt og peber. Fordel blandingen på cirklerne, og form dem til tortellini. Læg de færdige tortellini på meldrysset bagepapir.
- Steg blandede svampe i smør sammen med hvidløg og skalotteløg. Steg blandingen gyldenbrun, og krydr med salt og peber. Steg de grønne asparges ca. 2 minutter i olivenolie.
- Kog tortellinierne 5 minutter i saltet vand. Tag tortellinierne op, og blend det bløde smør skummende med 1 dl pastavand.
- Fordel på varme tallerkener, og dryp smørskummet over. Riv til sidst pecorino over.